Åben arkivløsning på vej til samarbejdspartnere!

I samarbejde med Atriumweb er A.A. Service & Transport Danmark A/S nu på vej med et tilbud om en samlet IT deling af  dokumentationer for udført arbejde.

Direktør Henning M. Andersen udtaler:

“Hvis vi skal være tro mod vores mission om at kunne dække vores samarbejdspartneres behov – og det skal vi, – så må vi efterhånden indse at når vi kan sige A, B og C, må vi også sige IT.

Tiltaget er naturligt i forhold til at kunne servicere vore trofaste samarbejdspartnere i endnu større udstrækning og er en logisk konsekvens af at der, i stadigt stigende grad, stilles krav omkring afrapporteringer og dokumentstyring.

Som (en af) de allerførste udbydere af vores kerneydelser har A.A. Service & Transport Danmark A/S formentligt et af de største arkiver over udførte inspektioner m.m.! Når vi nu vælger at gøre det muligt for vore samarbejdspartnere at få let direkte adgang til de respektive, relaterede dokumenter er det både af administrative praktiske hensyn for alle partner, såvel som en imødekommelse for lettere dokumentstyring.

Indledningsvist vil tiltaget først og fremmest henvende sig til dokumenterne som vedrører de udførte lovpligtige inspektioner og miljøkontrol af tanke på 6m3 og derover. Det kan dog sagtens tænkes at vi senere udvider tilbuddet til andre arbejdsområder  således at eksempelvis tilsynsmyndigheder kan få adgang til vores register over tømte tanke m.m.

Med tiltaget differencierer vi os endnu engang på markedet og dækker endnu et behov hos vore kunder. Helt i tråd med vores mission om at kunne tilbyde del- og totalløsninger efter “fra vugge til grav princippet”, vi har derfor store forhåbninger om tiltaget og, i al beskedenhed, anser vi det som en fremragende idè og mulighed for alle parter og et forretningsmæssigt pletskud.”  

Skriv et svar